Bydelsrod © • Kaj Jessen

 

                                                                                                                                                         

 

BYDELSROD

 

 

Påbegyndelsen af denne bog startede i det sidste år af det såkaldte Bydelsrådforsøg.

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation havde besluttet sig for et forsøg på mere lokaldemokratisk styreform i 4 bydele i København:

Nørrebro, Østerbro, Valby og så Sydhaven/Kgs. Enghave. I første omgang havde socialdemokraterne været imod dette forsøg, men da de havde et flertal imod sig, valgte de at gå med ind i forhandlinger om det i et forsøg på at styre det. Derfor havde de 3 første  et demokratisk valgt Bydelsråd fra 1997, mens Bydelsrådet i Sydhavnen blev udpeget!

Det medførte så mange lokale protester fra blandt andre HSOS (Hold Sammen Om Sydhavnen), at der i forbindelse med kommunevalget i 1997 også blev mulighed for at vælge et bydelsråd her.

HSOS var dannet som en græsrodsoragnisation i 1986. Først og fremmest med det formål, at bevare de grønne områder  i Sydhavnen - Haveforeningerne og Tippen - sidenhen også bygningen "Karens Minde".

Nu besluttede en god del af disse græsrødder, at de ville lave et lokalt parti, som skulle opstille til valget. De stiftede derfor "SydhavnsListen". På kort tid sluttede en masse mennesker op om dette initiativ og medvirkede til en meget kreativ valgkamp. Det resulteredei, at Sydhavnslisten blev det næststørste parti i bydelen og fik 4 pladser i det nye Bydelsråd. Sammen med SF og Enhedslisten havde de flertal, men SF valgte i stedet at udnytte muligheden for at lave konstituering med Socialdemokraterne og de Konservative, så Enhedslisten og Sydhavnslisten endte med at blive opposition. Forsøget blev aldrig nogen succes. Fra start af var det ramt af en håbløs økonomi, der slet ikke kunne få budgettet til at hænge sammen. Derfor blev bydelens borgere udsat for ekstreme nedskæringer, der især ramte de ældre og plejekrævende.

Borgerrepræsentationen besluttede at der skulle udskrives en folkeafstemning om ja eller nej til fortsættelse af disse bydelsforsøg i år 2000. I Valby var der et flertal for fortsættelse - i de tre andre bydele var der et klart nej - det største i Kgs.Enghave/Sydhavnen.

   

Forfatteren var en af dem, der var blevet valgt ind for Sydhavnslisten og sad derfor med i det økonomiudvalgsmøde, der blev afholdt dagen efter den fatale afstemning. Forkvinden for Bydelsrådet valgte at blive siddende, men opfordrede de øvrige medlemmer til at nedskrive deres erfaringer. Det gjorde jeg så, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var Bydelsrådstiden der var den interessante, men derimod alle de græsrodsaktiviteter og mennesker, der var baggrunden for Sydhavnslisten. Derfor kom bogen til at handle nok så meget om disse. Siden 1980 var der blevet kæmpet for at bevare de helårsbeboede haveforeninger, Karens Minde og hele Tippen. I 2001 blev hele Karens Minde færdigrenoveret som Kulturhus og i 2009 var de fleste af de helårsbeboede haveforeninger anerkendt som boligområder via nye lokalplaner og endelig blev hele Tippen udlagt som rekreativt område i den reviderede Kommuneplan. Det var derfor indlysende, at bogen nu kunne udkomme, og fortælle historierne om alt dette. 

 

 

 

 

 

 

Graf der viser stemmeafgivningen til Folketingsvalget i 1935.

Enghave viser tydeligt at der ikke er mange borgerlige i Sydhavnen. Den lyserøde farve er Socialdemokraterne - den grønne de Radikale og den gule Konservative. Orange er Kommunisterne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Drømmenes Port

 

Et af de fantasifulde indslag, der blev gennemført af lokale beboere i forbindelse med kampen mod en jernbanelinie til Øresundsbroen, der kom til at gennemskære Sydhavnen endnu engang. Porten eksisterer desværre ikke mere, men pryder forsiden af bogen. Den viser græsrøddernes maskot - Den Grønbrogede Tudse - der bekæmper både højhusbyggeri og jernbanelinier.