Kirker for Alle

 

I gennem snart mange år, har der været megen debat om nogle religiøse foreninger i det her land. Jeg tænker på de forskellige muslimske trossamfund og organisationer, og så den store statsbårne protestantiske (folke)kirke. En af de stående og væsentlige debatter er en adskillelse af (folke)kirken fra staten. Den vil jeg ikke skrive så meget mere om her, men blot tilslutte mig standpunktet om hurtigst muligt at få gennemført denne adskillelse.

Mit ærinde er mere den igangværende proces, hvor kirker lukkes og sælges på grund af manglende opbakning fra menighederne. Lokalt hvor jeg bor - Sydhavnen i København - havde vi 3 kirker, hvor den ene blev sat til salg og de to andre måske også står for tur.

Hvis jeg har forstået det ret, er det op til kirkeforvaltningen, altså folkekirkens administration og overordnede ledelse, at træffe beslutningen om lukning og hvem man i så fald vil sælge til. Det vendes dog også i de lokale menighedsråd og herfra indstiller man at den/de overflødige kirker skal sælges til en ”kristen” organisation eller foretagende. Det har nu medført at Sjælør Kirke er overtaget af KFUMspejderne!

Dette salg af kirkebygninger i almindelighed og forfordelingen af kristne købere i særdeleshed finder jeg helt forkert, men inden jeg kører videre med det, må jeg vel hellere bekende kulør!

Jeg er først og fremmest socialist, det vil sige, jeg har en tro på at vi i dette liv har pligt til, og glæde af, at dele jordens og menneskenes værdier ligeligt med hinanden.

At vi skal koncentrere vores kræfter på at fremme en stadig udvikling af såvel Danmark, som verdenssamfundet, i den retning, ligesom flertallet af den nordiske befolkning har gjort det i snart mange generationer.

Så har jeg min egen tro på hvad der kommer før og efter dette levede liv, og det er min egen private, der ikke nødvendigvis kommer andre ved, og som ikke er relevant i denne sammenhæng, jeg vil nøjes med at kalde mig en ateist der tror på Gud!

Det væsentligste er, at jeg har stor respekt for det at tro og for friheden til at tro på hvad som helst, samt af den grundlovssikrede ret til at udøve sin tro skal tages alvorligt.

Til gengæld har jeg ikke megen respekt for alskens købmandshandel og reklame fra de forskellige trossamfunds side - i særdeleshed ikke når man politisk forsøger at fremme bestemte trosretninger ved direkte eller indirekte støtte. For eksempel Folkekirkens og dermed det protestantiske trossamfund(forenings) virke, sådan som det praktiseres i dag. På godt og ondt har det været det bærende og alt dominerende trossamfund i flere århundreder, men det skyldes jo tvang fra kongemagtens side og siden en stadfæstelse fra Folketinget.

Nu tilbage til kirkebygningerne. De er i dag folkeeje, da staten jo er ejerne, men alligevel er det altså udlagt til menigheder og folkekirkelige administratorer at bestemme over dem.

Hvis et flertal i befolkningen stadig deler grundlovens fastsættelse af trosfrihed og udøvelse, og i øvrigt ønsker et ligeværdigt og demokratisk samfund, så ville det være oplagt at tilbyde alle disse nuværende kirkerum til alle former for trossamfund. Også for os der gerne vil søge sjælefred og har brug for særlige rum til de store begivenheder i vores og vores kæres liv, men som ikke er medlemmer af bestemte trossamfund/foreninger. Vi har også brug for rum til navngivning af vores børn, bryllupper og afskedsstunder med afdøde.

Derfor syns jeg de nuværende kirker skulle fastholdes som hellige rum, der er åbne for alle. Via slots-og ejendomsstyrelsen, og deres lokale administration, må de administreres ud fra den almindelige danske demokratiske praksis, der også anvendes i kultur- og medborgerhuse, og passende i samarbejde med sådanne, hvis de findes i nærheden. I de større byer kan dette betyde en styrkelse af kulturlivet og mødet mellem forskellige grupper af befolkningen - på landet og i mindre byer kan kirken bidrage væsentligt til en udvidelse af det folkelige ånds- og kulturliv.

Dette vil selvfølgelig sætte en hel del trossamfunds dogmer på prøve i forhold til frisind, respekt for andre troende og tilslutning til en demokratisk tankegang. Det ville være interessant at følge, hvordan et sådant nødvendigt samarbejde trosretninger og ikke-troende imellem, ville udvikle sig. Men det skal selvfølgelig bare være et tilbud - der skal stadig være frihed til - for egen regning - at have og bygge sine egne kirker, moskeer og templer. 

Så nøjes med at sælge præstegårdene, men bevar kirkerne som statslig ejendom, brugbare og åbne for alle!